Flere end 70 mennesker var med til festlighederne. 

Der var taler fra Stiftelsen Hofmansgaves bestyrelse, Danmarks Kartoffelråd og fra foreningens nuværende og tidligere medlemmer.

Gæsterne var imponerede over den nye flotte udstilling.

Foreningen Danmarks Kartoffelmuseum brugte sammen med Pilotnaturpark Nordfyn vinterhalvåret 2024/25 til at få transformeret og fornyet den grafiske del af udstillingen.

Tekst og billeder er tryk på 32 A0 plancher på 3 mm lysægte alulaminat. Det er professionelt arbejde udført af to grafiske designere Helle Hjorth fra Hjorth- Freelance.dk og Tina Lorentzen fra Hjertestans.dk. Det er grafik i høj kvalitet – både seriøst og med mange glimt i øjet.

Udstillingen fortæller om kartoflens vej fra Sydamerika, til den for alvor rammer de danske middagsborde i midten af 1800-tallet. Om dyrkning, børn og voksnes markarbejde, brug af kartoflen og om kartoflens status i dag. 

Museet rummer også en lille afdeling, som fortæller om godset Hofmansgave før og nu, foruden et afsnit om digteren H.C. Andersens glade sommerdage her på stedet i 1830 og 1832. 

Man bliver klogere på kartoflens oprindelse, kartoffeldyrkning, anvendelse af kartofler og meget mere. 

Vidste du, at kartoflen er både klimavenlig og et bæredygtigt valg på tallerkenen. Tillige er den meget mere kaloriefattig end ris og pasta.

På børneplanchen kan børnene lære om retter som ”pindsvin” og ”væltet lokum” samtidigt med at de kan læse om lege og spil: kartoffelløb, kartoffeltryk, pomfritspillet mm. 

Her i børnehjørnet kan de måske hapse bedstemors telefon og se en fin lille film for børn om kartofler.

Det var Lise-Lotte Kragh fra Pilotnaturpark Nordfyn, der fik idéen til moderniseringen.

Hun kontaktede foreningens forretningsudvalg. Vi kunne se store muligheder i samarbejdet både praktisk og økonomisk. Resultaterne taler for sig selv.

Nordea-fonden har støttet foreningen med betaling af plancherne, mens Pilotnaturpark Nordfyn har klaret de øvrige udgifter. 

Men kartoflen kunne også skabe mange nye idéer, når blot de rigtige omstændigheder var til stede.

Carsten Abild var lærer på Otterup Skole, og en dag i 1995 havde han sin klasse med hjem til sin fars gård for at hente vintergækker og erantis til at pynte op i klassen. I fyrrummet på gården fik eleverne øje på kasser med læggekartofler. Dem fik de lov til at tage med hjem til vindueskarmen i klassen, og senere blev kartoflerne lagt i jorden i skolehaven.
De havde sat sig det mål, at de ville komme før Samsø med de nye kartofler.

Det lykkedes ikke det første år; men året efter blev klassen hyldet som danmarksmestre i kartoffeldyrkning af Teddy Hoffbeck fra Otterup Hotel. Han bød 500 kroner for et halvt kilo af elevernes kartofler, De 500 kroner gik til en tur til Legoland.

Carsten Abild og Bent Frigaard Rasmussen kendte hinanden fra deres skoletid på Otterup Realskole. 1996 oprettede de sammen med Ole Rasmussen og flere andre Otterup Kommunes Kartoffellaug. 

Formålet med Kartoffellauget var at bringe spisekartoflen tilbage på danskernes middagsborde ved at udbrede kendskabet til kartoflen og dens anvendelsesmuligheder.

Der blev holdt møder på Otterup Hotel. Bent fortæller at Teddy Hofbeck havde fået kokken til at udhule kartofler, så de kunne drikke snaps af dem. Der var lystighed og mange idéer så dagens lys.

Ole fortæller, at det var rygtedes, at grunden til at Samsø kom først, var at de tog kartoflerne ind om natten. 

Derfor beslutter Carsten Abild og jeg sammen med en kartoffelavler fra Læsø at afsløre svindlen. 

Man ved jo aldrig, hvad der kan ske, så vi ifører os sikkerhedshjelm og briller. - Bevæbner os med hyppejern og kartoffelgrebe og tager færgen til Samsø.

Da vi går i land, bliver vi anholdt at landbetjenten, strisseren fra Samsø, fordi vi er ”bevæbnet.”

Vi bliver nu ikke sat i fængsel, men bliver kørt ud til en kro, hvor vi bliver godt beværtet. Bagefter kommer vi rundt og ser hele deres kartoffelproduktion på Samsø, og det er jo ikke nogen helt lille historie.

Jeg havde et kamera med fra TV2. Det var for dyrt at sende en kameramand med.

Vi tager så ud til ham, vi havde hørt om. Da vi kommer frem, kan vi se de lange vogne, som bonden bruger, når han tager kartoflerne ind om natten.

"Er det rigtigt, at du tager kartoflerne ind om natten?" spørger jeg, mens jeg filmer. Bonden kiggede ned i jorden og mumlede: "Nej, det gør jeg ikke." 

Vi kunne nu ikke lade være med at grine, for det var helt tydeligt.

En dag havde Carsten været på Hofmansgave. Gartneren viste ham en stråtækt bygning, som blev anvendt til at opbevare værktøj og maskiner. - Den her bygning kunne blive et flot museum.

Snart fik kartoffellauget skrevet til Stiftelsen Hofmansgave, v. formand, kammerherre, hofjægermester Flemming Lüttichau 

Bent fortæller, at han sammen med en lille gruppe havde inviteret sig selv til Møllerup Gods på Djursland.

Vi stillede ydmygt bilen ved den fjerne længe og steg ud ad bilen.

Kammerherren, som er gammel militærmand, træder ud på trappen og giver os en hjertelig velkomst. Han råber, at vi bare skal komme ind, og fortæller, hvor der mulighed for ”at vaske hænder.”

Vi blev bænket ved bordet inde ved foran pejsen, der selvfølgelig var ild i.

Og så sad vi til bords med meget, meget fint porcelæn og kammerherreinden, Lena von Lüttichau, som på det tidspunkt var hofdame for dronning Margrethe havde bagt kartoffelkage.

Det var så heldigt at jeg havde været kollega med deres søn dengang jeg var i landbrugsrådet. Og vi havde alle sammen været i livgarden, så der var jo nok at snakke om. 

Det var meget uformelt og hyggeligt, men som i alle gode forhandlinger, så gik 80% af tiden med at snakke om ingenting og så til sidst. ”- Så hvad med det der hus”

” – ja, Det kan I godt få.”

Så var den aftale på plads!

Den 17. maj 1999 tog borgmester Bent Dyssemark det første spadestik til museet. Stiftelsen Hofmansgave lod bygningen nytække og indlagde elektricitet.

Jesper Ussing var netop gået på efterløn, og han var klar til at hjælpe med at få sat huset i stand. 

Han fortæller: ”Vi begyndte at pille lofterne ned, så der blev åbnet til det nye smukke stråtag.

Bygningen var lavet i bindingsværk, og der var meget, der skulle repareres.  Murermester Dideriksen kom ud og viste mig hvordan, og så var jeg ellers udlært murer”.

Da huset var gjort klar, begyndte Carsten og Jesper at indsamle effekter fra det ganske land.

Samtidigt var Margit Egdal fra Lokalhistorisk Arkiv i Otterup begyndt at samle materiale om alt fra kartoflens historie til beskrivelse af, hvordan de forskellige maskiner var blevet brugt. Det hele blev sat op på spændende plancher, så hele historien var klar.

I foråret 2000 kunne den officielle indvielse finde sted, og kammerherre, hofjægermester Flemming Lüttichau klippede den røde snor.

Formand: Gårdejer Bent Frigaard Rasmussen

Næstformand Hofjægermester Flemming von Lüttichau

Kasserer: Borgmester Bent Dyssemark

Sekretær: Oldermand Carsten Abild

Direktør: Kommunaldirektør John Therkelsen

Åbningen havde pressens bevågenhed i Danmark og i det store udland.

En dag ringede telefonen. Det var et rederi fra Sydamerika, som sejlede krydstogter.

De ville høre, hvor de kunne lægge til og sætte 1000 gæster af, som skulle se kartoffelmuseet.

Nu er fjorden ud for Hofmansgave kun en halv meter dyb, så det kunne desværre ikke lade sig gøre.

På Fyens Stiftstidendes ”Bagsiden” Kunne man 30. marts 2000 finde denne morsomme illustration af Hjørdis Plato.

Otterup Kartoffel-laug og nordfynske bagere gik i 2007 sammen om at få bagt 4.000 kartoffel-boller. Bollerne blev uddelt på skolernes motionsdag til elever fra børnehaveklasse til 10. klasse.

På Otterup Skole foregik den officielle præsentation med både borgmester, bagermestre og Kartoffellaugets oldermand, Carsten Abild, plus en masse glade unger, der netop havde brugt energi på at motionere. Vi har været oppe klokken 2 for at bage boller til jer, fortalte bagermester Allan Larsen fra Otterup Bageri.

Året efter i 2008 havde man fået endnu flere med. Projektet havde bredt sig med lynets hast, så ikke mindre end 137 skoler og 43 bagermestre rundt om på Fyn deltog i kartoffelbolleshowet til glæde og gavn for de sultne skoleelever. I alt blev der denne fredag før efterårsferien bagt og fortæret godt 43.000 kartoffelboller.

Efterårsferien hed oprindeligt kartoffelferien, hvor eleverne fik fri fra skole for at hjælpe til i kartoffelhøsten

I 2011 lavede Otterup Handelsforening et forsøg på at komme i Guinness Rekordbog. Lørdag den 12. juni gav de sig i kast med verdens længste kartoffelmad.

Kartoffellaugets medlemmer blev inviteret, og alle, som indtil da var blevet kåret som Årets Knold var æresgæster og fik hver et forklæde med deres årstal på.

Der blev lavet et 130 meter langt bord med én slags smørrebrød - kartoffelmad. 

Det havde været et kæmpe forarbejde. De 130 meter kartoffelmad krævede ikke mindre end 1100 stykker mayonnaise-smurt rugbrød og 300 kilo kartofler plus adskillige bundter purløg.

Da det hele var registreret, blev rekordforsøget sendt til Guinness Rekordbog for at blive officielt godkendt.

Kartoffelmadderne blev efterfølgende delt ud til de sultne borgere. Der var desværre ikke så mange fremmødte, for en silende regn lagde en dæmper på arrangementet. Rekordforsøget er endnu ikke anerkendt; men det var et godt og muntert forsøg for at sætte Otterup og kartoflen i fokus.

I 1998 tog Otterup Kommunes Kartoffellaug af 1996 initiativ til at stifte Danmarks Kartoffelråd.

Der var endnu ikke valgt en formand, men en aften sejlede en lille pram med nye kartofler ud fra Klintebjerg Havn med kurs mod Odense Havn. Det var nemlig aftalt, at de første nye kartofler skulle leveres til restauranten ”Under Lindetræet.”

Ole Rasmussen fra lauget fortæller:  ”Jeg stod på kajen sammen med Odenses borgmester Anker Boye og ventede på skibet.

Jeg havde lånt Carsten Abilds søns gamle Volvo og fået en fin chaufførkasket på.”

”Hov”, sagde Anker Boye. ”De sejlede da vist forkert.” – Og det gjorde de; men de kom da tilbage igen noget tid efter med fuld harmonikamusik.

Ole fik læsset den fine skæppe kartofler. ”Jeg havde Anker Boye på forsædet og Otterups Borgmester Bent Dyssemark og Carsten Abild på bagsædet”.

”Og så skulle de blive enige om, hvem der skulle være formand for kartoffelrådet.

Hurtigt trak Bent Dyssemark sig - han var meget diplomatisk, for han vidste, at Anker Boye gerne ville være formand. Så det blev han så.”

Det hele skete under stor bevågenhed. Der var fjernsyn og det hele på, da vi parkerede ud foran ”Under Lindetræet.”

Vi havde fået lov til køre ind ad den gamle gade. Vi havde jo borgmesteren med”.

I mange år blev der holdt årsmøde i Danmarks Kartoffelråd på Egeskov Slot med mange prominente deltagere.

23. januar 2008 fejrede rådet sit 10-års jubilæum, og det blev markeret, at 2008 blev udnævnt af FN som ”Internationalt Kartoffel-år”

Der var uropførelse af verdens første kartoffelopera, ”Den Gyldne Knold” ved den Fynske Opera. Musik af Rasmus Zwicki, tekst af Pia Longet. Instruktion af Jesper Buhl.

Der deltog en delegation fra Peru. De skulle naturligvis også besøge Danmarks Kartoffelmuseum.

I Fyens Stiftstidende kunne man samme dag læse følgende:

OTTERUP: Direktør for Otterup Kartoffelmuseum Bent Frigaard, Hjadstrup, åbnede i går trædørene til den stråtækte for et peruviansk visit. 

På banegården i Odense bød han doktor Pamela Anderson (ikke at forveksle med Baywatch-silden fra Californien) velkommen. Derefter gik turen til Nordfyn og parken på godset Hofmansgave.

- Pamela Anderson er chef for det internationale kartoffelcenter i Lima. Et center som hjælper folk i udviklingslandene med at dyrke kartofler og er støttet af op imod 40 organisationer og lande, fortæller Bent Frigaard. 

Han gav den peruvianske delegation, fra inkaernes gamle rige, en rundvisning på det lille kartoffelmuseums 40 kvadratmeter. En appetitvækker mellem gamle kartoffelredskaber og historik før dagen i dag på Egeskov Slot. Her er delegationen fra Sydamerika med, når vi takker Peru for kartoflen, der kom til Europa for 500 år siden. 

Otterup Kartoffellaug stod bag ”Den Store Kartoffeldag.” 

Igennem mere end 20 år gjorde lauget sit til at hæve den fantastiske og velsmagende rodfrugt til nye højder og fejre det sammen med torvets store publikum. 

Ceremonien startede med at Columbus og kokken Pedro sejlede ind på torvet i en gode skib Santa Maria med kartofler. Båden blev trukket af to svedende matroser. 

Samme dag udnævnte lauget også "Årets Knold", som er den største og fineste hæderstitel, som kan tildeles en borger i og omkring Otterup. Til "Årets Knold" kunne udnævnes en person eller gruppe bosiddende i 5450-området, der har gjort sig særlig bemærket i lokalområdet.

Det er en person som med humor og gå-på-mod har ydet en særlig indsats og som ved sin indsats har gjort en forskel, arbejdsmæssigt eller ved frivilligt arbejde. 

Under Store Kartoffeldag kåredes også avleren af årets største kartoffel. Kartoflen skulle blot medbringes på dagen.

I 2008 blev Kartoffeloperaen ”Den gyldne Knold” som Pia Longet har skrevet teksten til, fremført på torvet.

I slutningen af 1990’erne boede Carsten Abilds mor på Otterup plejehjemmet Elmegården, der i dag hedder Kærgården. Ind imellem kom han også på stedet for at spille og synge sammen med en lærerkollega. Én dag under en optræden kom "en lille dame" hen til ham for at bede om hjælp. Hun havde som tradition at smugle nye, danske kartofler ind til sin mand, der boede på stedet. De andre beboere fik nemlig ikke nye, danske kartofler, så derfor måtte de sidde på mandens værelse og spise dem i smug. Hun bad derfor Carsten Abild hjælpe med at starte en tradition gående på, at plejehjemsbeboerne som minimum en gang om året fik serveret nye, danske kartofler.

 

Den dag blev fastlagt til Valdemarsdag den 15. juni, og da det blev taget godt imod på Elmegården.

Det blev en af de første opgaver i Danmarks kartoffelråd at udbrede kartoffelspisningen på Valdemarsdag. 

Efter Valdemars dag I 2016 kunne man læse i Fyens Stiftstidende, at det år spiste 32.500 ældre på 440 plejehjem over ti tons kartofler, der blev skyllet ned med 1760 flasker snaps. 

I efteråret 2023 fik vi en henvendelse fra Lise-Lotte Kragh, der er projektleder på Pilotnaturpark Nordfyn. 

Hun foreslog, at vi indgik i et samarbejde med at få hjælp til formidling på stedet og derudover noget markedsføring via naturparkens platforme.

De op til 25 år gamle plastiklaminerede plancher har gjort det godt; men de kunne ikke holde evigt.

Nu fik vi muligheden for at få udstillingen over på nye plancher på store holdbare aluminiums-plader. 

Pilotnaturpark Nordfyn støtter økonomisk og praktisk med overførsel og fornyelse af tekst og billeder.

Helle Hjorth fra Hjorth-freelance påtog sig opgaven med den grafiske del.

Vores opgave var at søge fondsmidler til fremstilling af selve plancherne. Det drejede sig om et beløb på 67.033 kr.

Vi fik bevilget pengene fra Nordeafonden, så projektet var køreklart.

Det har været et kæmpe arbejde at få digitaliseret og få affotograferet de gamle plancher. Lise-Lotte Kragh og Helle Hjorth og Tina Lorentzen har ydet en enestående arbejdsindsats i denne sammenhæng.

Desuden er der udarbejdet nye plancher efter grundig research, og der er tilføjet uddrag på engelsk og tysk.

Den 10. maj 2025 kunne vi indvie den nye flotte udstilling i forbindelse med 25-års jubilæet.

I 2024 ændrede vi navn til ”Foreningen Danmarks Kartoffelmuseum”.

Foreningen ejer museets inventar og samling. Stiftelsen Hofmansgave ejer bygningen, som stilles til rådighed for museet. Samarbejdet mellem foreningen og Stiftelsen Hofmansgave reguleres gennem en driftsaftale.

Vi har et fortrinligt samarbejde med Stiftelsen Hofmansgave.

Det gjaldt også, da vi skulle kalke søndag den 22. september, og mange frivillige mødte op for at hjælpe. Gartneren havde indkøbt maling, pensler, blandet kalk og meget mere.

De frivillige er mødtes adskillige gange i det sidste års tid. Først ved åbningen i foråret 2024 i september til ovennævnte kalkning, senere til nedtagning af den gamle udstilling med rengøring og klargøring til den nye udstilling.

Formand for Foreningen

Danmarks Kartoffelmuseum